Jeg ved godt, at The Trut to the Lut har et mere ansvarsfuldt job end mig, og dette billede af dagens begivenheder sætter en tyk streg under det faktum:
På vej hjem i bilen:
Truttelut er i infight med salgschef omkring tidspunkter, ventepenge, aftaler, ansvar og whatever. Vrede og skuffelse er følelserne, der tilsyneladende går gennem ham.
Hjemme:
Jeg beretter, at min største oplevelse i dag er, da jeg farter gennem kontoret med min nyindkøbte lyserøde vindpropel. Lykke, er helt sikkert følelsen, der præger den aktivitet.
Den lille forskel, som man siger.
(Og så gør det nok ikke noget, hvis der snart kommer en chef tilbage på vores kontor! Så er der jo flere til at heppe, når løjerne går løs!)
Jeg er stolt som paven: Reddede i dag kollega fra familiekrise af uanede dimensioner. Ny PC ville ikke afspille Sims 2, hvilket efterhånden havde skabt tumultagtige scener hos husets døtre. Upti wupti…fandt en passende driver til grafikkortet og spillet kørte derudaf.
Nu har de så opkaldt en Sims-figur efter mig. Se, det er sq god stil.
En nats fuldbrum, så er der dømt afgang mod flyvestation Billund – destination Barcelona. Uha, hvor vi glæder os! Vi sidder nu og nyder en velfortjent pakkeøl, og inden længe vil kampråbet gjalde over Tyrsted:
Giv mig et T: Teeee
Giv mig et A: Aaaa
Giv mig et P: Peeeee
Giv mig endnu et A: Aaaaaaa
Giv mig et S: Ssssssss
- hvad siger det? Tapas, tapas, tapas! Det bliver utrolig utrolig med ekstra utrolig på!
Planen er klar: Der er ingen plan, og det er bare det fedeste af det hele. Kick back and relax, det bliver sundt til os!
Når vi kommer hjem igen venter Anden-show* på Horsens Ny Teater sammen med fætter Werge, fætter Frimann og brormand (det bliver maks. bomben!) og fødselsdag for Mamma Lou (and her Pappa Bue – også bomben!). Den nære fremtid tegner lyst, så lyst!!
‘Møjn Heine’ – eller rettere ‘møjn amigos’, som de siger nede på de kanter!
* Det bliver i øvrigt rart at se Anden igen. Det er egentlig ikke meget, jeg har set til ham, siden vi blev kærester.
Tina Dickow er bomben! BOM-BEN! Og sådan er det, fordi jeg siger det.
Til trods for, at hun i september udkom med et nyt album, så kører det forrige stadig i æblefonen, på anlægget, på computeren, i bilen og im Kopf på max gas. Det er så stemningsfyldt og fint. Super sound og sprøde tekster. Egentligt enkelt, men alligevel varieret og flersidigt. Gotta love it.
Akustisk version af You know better i Go’Morgen Danmark (den er BOM-BEN!):
Ved ikke, om jeg er i et specielt melankoli-mode i disse dage. Synes bare hendes sange rammer lige i hjertekulen.
Og så er jeg åbenbart også street med Frede og Mary (endnu mere BOM-BEN!), der valgte at tildele Tina årets kulturpris. Så fuldfortjent.
Forloren halsbetændelse, nys med nys på og snot i hele skærmen. Øv bøv!
Trutteren er netop kommet hjem 500 gram halspastiller. Hvis man lægger de 300 gram til, som han havde med hjem i går, så har vi vist efterhånden det, man kalder ægte kærlyhed…
Vi holder fødselsdag, vi holder fødselsdag, det er Mie, der bliver tredive år i dag.
Det sku’ man ikke tro, det sku’ man ikke tro, hun er li’ så go’ som een på to.
Den sang bliver jeg jo heldigvis aldrig for gammel til!
Jeg kan allerede se mig selv om 50 år – siddende på plejehjemmet med waleskrans og Merrild hængende ud af mundvigen, mens personalet klappende tramper rundt om mig og synger selvsamme sang – og det eneste, jeg har at tilføje til løjerne er: “Huwaaa!”